Verdens første økologiske sodavand Da Nicolai Rømer i 1990’erne spurgte sin far, Niels, hvorfor der ikke fandtes økologisk cola, fik Niels en ide og jagten på at finde det perfekte sted til at producere deres egne økologiske sodavand gik ind. Efter længere tids søgning, faldt valget på det nedlagte Ørbæk Bryggeri på Østfyn, som oprindeligt blev bygget tilbage i 1906. I august 1997 købte de Ørbæk Bryggeri. Visionen var klar - de ville producere verdens første økologiske sodavand. De gik på opdagelse på loftet i det gamle bryggeri, og her fandt de en masse gamle etiketter. På én af etiketterne stod navnet ”Naturfrisk”, og de var med det samme enige om, at lige præcis det navn indeholdt mange af de værdier, de ønskede at bygge ind i deres virksomhed. Virksomheden og varemærket Naturfrisk var født. Naturlig god smag Vi ønsker, at forkæle mennesker. Derfor sætter vi kvalitet og smag i højsædet, og sørger for, at det kun er de bedste produkter, vi sender ud. Det gør vi ved at bruge gode økologiske råvarer, og ved at arbejde målrettet i vores produktudvikling og produktion med at forfine og forbedre smagen og kvaliteten af vores drikkevarer. Natur & MiljøVi mener, at det naturlige er det bedste. Derfor er alle vores produkter økologiske, med råvarer uden brug af pesticider, kunstige farvestoffer og smagsforstærkere eller andet, som ikke er naturligt. Det har vi valgt fordi vi mener, at økologiske produkter bare smager bedre, og så er det bedst for os mennesker, for dyrene og for planterne. Naturen på ØstfynI det smukke østfynske istidslandskab, mellem gamle herregårde og slotte, ligger Ørbæk Bryggeri. Her produceres og tappes Naturfrisk læskedrikke med vand fra den fynske undergrund, som også giver vand til Ørbæk Kilden. Ørbæk Kilden springer ud i Ørbæk Å, der løber tæt forbi bryggeriet, og giver på sin vej ud i Holckenhavn Fjord næring og levegrundlag til isfugle, rørhøge, fiskeørne og andre sjældne dyr og planter.
|